Om mig

Mit navn er Pernille Schjønning, og jeg er uddannet statsautoriseret fysioterapeut ved Professionshøjskolen Metropol i København. Jeg er studerende på den 5-årige osteopat uddannelse ved The International Academy of Osteopathy.

Jeg etablerede i 2012 min egen virksomhed, hvor jeg i dag arbejder som mobil fysioterapeut, personlig/fysisk træner og underviser.

Som mobil fysioterapeut behandler jeg personer med svære sygdomme, såsom parkinson, traumatisk hjerneskade, dissemineret sclerose, ALS samt personer med erhvervede neurologiske sygdomme fx. følger efter hjerneblødning og hjerneskade.

Derudover arbejder jeg som specialiseret personlig/fysisk træner med en række seriøse og dygtige atleter.

Jeg har i juli 2016 desuden startet Movement with Pernille, hvor jeg underviser i træning og bevægelse flere gange om ugen i København. Alt du behøver for at deltage er en krop, som du ønsker at lære at bruge bedre. Tilmeldning er nødvendig – læs mere her.

I min fritid er jeg engageret i flere frivillige foreninger og organisationer. Jeg underviser og sidder i bestyrelsen i en folkeoplysende forening ved navn Wolfpack Group; Københavns forening for bevægelse i by og natur. Derudover sidder jeg i bestyrelsen i foreningsfællesskabet; Den Blå Foreningsby på Amager, og i forbundet; Danish Muaythai Federation.